De fleste foretrækker at lade bilen hvor de bor. Så starter hver dag nemlig med et fuldt batteri og ny energi til hele turen. 

Bor du i etageejendom, boligforening eller en anden form for byggeri med flere beboere, hjælper Clever jer med fleksibel og enkel opladning.

Langt de fleste boligforeninger, etageboliger og parkeringspladser er fra en tid før elbilerne blev populære og de er derfor ikke forberedte til at få installeret opladning. Derfor er der først nogle trin, som er gode at tage, inden Clever kan give et tilbud og installere ladeboksene til beboerne. 

Første trin på vejen er at finde ud af, hvad reglerne er i etageejendommen eller boligforeningen. Ofte skal installation af ladebokse godkendes på en generalforsamling, så det er en god ide at undersøge, hvad der står i vedtægterne, før I går videre.

Andet trin er at undersøge de eksisterende installationer, for der skal være strøm nok til rådighed og de rette føringsveje til kabler, før ladeboksene kan installeres. 

Ofte er der brug for at etablere en basisinstallation til opladning i foreningen/ejendommen:

  1. en fordelingstavle tæt på, hvor ladeboksene skal være,   
  2. tilslutning af fordelingstavlen til bygningens eltavle og 
  3. tomrør til kabler fra fordelingstavlen til de steder, hvor ladeboksene skal sidde 

Clever anbefaler, at der er 16 A til rådighed for hver ladeboks, der skal installeres.

Alle autoriserede elinstallatørvirksomheder kan hjælpe med etablering af basisinstallationen og Clever rådgiver gerne virksomheden, hvis der er behov for det. 

Clever anbefaler, at I får jeres lokale elektriker til at give et tilbud på basisinstallationen. Hvis I ikke har en lokal elektriker, anbefaler vi elinstallatørvirksomheden EL:CON, der er Clevers landsdækkende partner. EL:CON kan kontaktes på email elcon@elcon.dk eller telefon 72 66 70 00.

Tredje og sidste trin er at undersøge blandt beboerne, hvor mange elbiler, som I forventer skal bruge opladning – også i de kommende år. Der er nemlig penge at spare ved at være forudseende og forberede tilslutningen af flere ladebokse til de kommende år.   


Når de tre trin er afklarede kan Clever levere et tilbud på installationen af selve ladeboksene og rådgiver også om det abonnement, der vil passe bedst til jeres behov.

For at få et tilbud på installationen af selve ladeboksene, vil vi bede jer kontakte Clever på email erhverv@clever.dk.

Er du boligadministrator eller fra en ejendomsudvikler, der ønsker at tilbyde opladning til dine lejere, gæster og medarbejdere, kan du også tage kontakt til vores erhvervsrådgivere på erhverv@clever.dk. Så tager vi hånd om hele processen fra start til slut.

Fandt du dit svar?